Den eneste ene.

Det er nemt at shine som instruktør, hvis vi på vores hold kun acceptere perfekte hunde og gode hundefører. Og for rigtig mange instruktører kan det være svært, at rumme klassen ballade mager, eller en kursist som ikke rigtig har hænderne skruet rigtigt på til hundetræning.

De fleste af mine kursister har en hund og kun en hund. Den hund kan være valgt ud fra en farve eller et ønske om et bestemt udtryk eller fordi de en gang har set sådan en hund, også synes den var super dygtig. Det er oftest ikke den rigtige måde at vælge en hundehvalp på. Og i den perfekt verden vælger alle mennesker en helt perfekt hund, men sådan er det desværre ikke. 

Hvis jeg nu tænker tilbage til 1997, så valgte jeg en cocker spaniel af ubestemt herkomst på den blå avis og den næste jeg valgt var en standard cocker, der var fejlfarvet, og som bestemt egnet sig bedst som sofakartoffel end som konkurrence sportshund, for jeg var sikker på en cocker var en cocker. Mit næste fancy træk var at parre de to først nævnte, og nu har du hørt om Thomas og mine første 3 hunde, valgt ud fra devisen om, at en hund nok kan det vi lære den. Og det projekt giv vi så igang med, men med varieret held.

Så jeg tænker vi alle sammen har været der, vi skal bare finde det frem engang imellem igen og erindre os selv om, at vi hellere ikke er perfekt, og da vi helt uperfekt stod til vores første hundetræning, men vores øjesten af ubeskrivelig herkomst, så var det rart at blive taget imod med åbne arme. 

Jeg har som instruktør valgt, at jeg vil prøve at rumme hele paletten, (jo jo, 2 gange har jeg sagt til en kursist, at jeg nok ikke helt synes deres hund ville blive egnet til jagt, og det er siden 2008) og jeg håber også at det er nogle sådanne instruktører jeg uddanner. 

Hvad kan man så som instruktør gøre eller forsøge at gøre, for at kunne rumme hele herligheden. 

1. Accept at ikke alle vil have samme type jagthund, som dine. Nogle af mine kursister, specielt efter jeg er flyttet til Give, vil bare gerne have en hund til at drive med krondyr. Jeg prøver dog stædigt at holde fat i at de skal kunne apportere og gerne kunne dirigeres over en sø, for det kunne jo være at der var faldet noget der. Så en forventningsafstemning med kursisterne er en vigtig del. 

2. Lær noget om problemløsning, Søg inspiration andre steder. Tag på kurser, og ikke kun kurser i perfekt hund, men også kurser i reel problemløsning. Hver år prøver jeg forskellige kurser og tager det med jeg kan bruge. Og hvis du synes problemet overstiger dine evner, så send dem et andet sted hen. Jeg har f.eks lige henvist en af mine kursister til at købe programmet "sexier than a squirrel challange" på Absolute dogs. Det har han gjort med stor succes. 

3. Samle gerne hunde og hundefører med de samme mål og problemer på samme hold. Det synliggøre at de ikke er de eneste med problemer, og sådan nogle hold bliver som oftest fantastisk. De er gode til at hjælpe hinanden, de er gode til at se hinandens fremskridt. Og på sådanne hold skal fremskridt ikke måles i markprøver, men på helt andre fantastiske ting, nemlig hund og førers evne til at blive bedre og bedre til at samarbejde. Og der sker store fremskridt på sådanne hold, hvis bare man kigger efter det rigtige. 

Og hvis du er helt 100 på at det, at rumme hele paletten ikke er noget for dig som instruktør, så var klar i spyttet omkring det, inden folk med en bestemt slags hund eller et andet træningsmål, end dit melder til. 

Personligt elsker jeg problemløsning, jeg elsker at mine små grå skal snurre rundt, vurdere hundeføreren, og få ting til at gå op i en højere enhed, men jeg elsker mine konkurrencehold lige så meget, og ville ikke bytte det ene for det andet. 

Håber dette skriv gav dig et indblik i mine tanker om det,  at rumme hele palletten. 

(De sidste to blogindlæg er skrevet, da jeg har sendt en besked ud til uskyldige mennesker og sagt, hvad skal jeg skrive om på min blog, og sådan tænker jeg at holde gang i blogindlæggene, så jeg vælger ikke emnet, men skriver bare om mine tanker. Det synes jeg er en sjov ide)