Om mig, Sanne Ammitzbøll

Uddannelser

Jeg blev uddannet træner i DcH i 2000, klikkerinstruktør ved Karen Pryor, kredsinstruktør (jeg har uddannet trænere i DcH i mange år) og DGI-instruktør.
Derudover har jeg taget utallige kurser, seminarer og webinarer fra 2000 og frem til i dag.

Erfaring

Siden 2008 har jeg ejet Sannes Hunde Center.
Hver uge underviser jeg mellem 20-25 holdtimer og ca. 10 enetimer – det svarer til, at jeg ser mellem 100-200 kursister om ugen.

Jeg har tidligere dyrket rally, agility og lydighed. I dag er det mest jagttræning og enkelte jagtprøver, der trækker.

Jeg har desuden undervist på Dansk Retriever Klubs instruktøruddannelse.

Min hverdag

Jeg lever i sofaen med ca. 10 hunde.
Jeg går på alle former for fuglejagt – ofte uden gevær, for det er hundearbejdet, jeg brænder for.

Min lidt krøllede vej til jagttræning

I 2007 købte jeg min første ft cocker spaniel i Sverige. Dengang ville ingen i Danmark sælge en jagthund til en ikke-jæger, men jeg fik lov.

Hunden, Sådan, fik en skulderskade som 16-ugers og blev aldrig helt ok til agility. Vi måtte finde på noget andet, og “det dersens jagttræning” lød spændende.

Første træningsplads: Jeg så en ft spaniel blive sparket igennem luften. Jeg sagde pænt tak og farvel.
Anden træningsplads: Jeg nåede ikke engang ud af bilen, før træneren stod og ruskede i en hund for at lære den at gå pænt.

Så ringede jeg til Sådans opdrætter i Sverige, som trænede jagthunde med positive metoder. Dér fandt vi vores rette hylde. Sådan jagede for mig, til han blev 11 år. Han var en pragtfuld hund.

Min træningsfilosofi

Jeg elsker at træne hunde med godbidder og positive belønninger. Alt indlæres positivt, med forstyrrelser og kreative veje mod målet.

Men tro ikke, jeg står og venter på, at en af mine hunde napper en høne, spiser min mad eller spurter efter en hare. Jeg kan godt sige NEJ – jeg bruger det bare ikke i indlæring.

Jeg er 99 % positiv og jagter ikke de sidste 100. 😉