Glansbilleder

Da jeg var barn samlede jeg på glansbilleder. Små fine skinnede billeder. 

Jeg tror ikke længere børn samler på glansbilleder, til gengæld tror jeg, vi møder mange glansbilleder på nettet. I har garanteret en enkelt eller 2 på jeres facebook profil, som har 2 helt perfekt børn, som de altid tager i skoven og børnene er stadigvæk perfekt i tøjet og de spiser altid det mad, vi ønsker vi gad lave og som vi godt ved, er det sundeste. 

Sådan ser jeg oftest mange hundetrænere, der ønsker at fremstå. De har perfekt træningsprincipper og perfekte hunde. Vi ser altid kun perfekt optagelser, tøjet sidder ordentligt, de peger perfekt og hunden stryger igennem fasangården og henter den kedelige dummy blandt fasanerne. Jeg ville af hele mit hjerte ønske det var sådan det var, og det kan godt være det kun er mig der ikke er god nok, men jeg betvivler nu det. 

Mine hunde er forskellige, helt forskellige, jeg oplever aldrig det samme og jeg har haft over 40 hunde. Desuden oplever jeg også op og nedture, pludselige kan vi, vi fungere helt perfekt sammen, og pludselig er det væk og intet dur. Nogle af mine hunde er klar til jagt når de er 3 år og andre når de er 1 1/2 år, jeg kan ikke sætte alder på det. 

Perfekt på nettet er garanteret ikke perfekt i det virkelige liv, billederne med vinder dummyer i vinderklassen på jagt kræver mange forsøg, men det eneste billede du ser derfra, er den dag det lykkedes, alle de fejlslagene forsøg er der ikke. 

Grunden til alle de tanker er et problem jeg rendte i, og så begyndte jeg helt alvorligt at tænke på om en hundetræner kan tillade sig at poste det. Så tog jeg mig selv i nakken og vedtog, at det må min helt egen hundetræner forfængelighed overleve, for ikke alt er perfekt.

Jeg har verdens fineste hundehvalp Day og med hende har jeg oplevet et problem, jeg aldrig har haft helt så ekstremt får. Hun vil ikke apportere, hun vil have godbidder, PUNKTUM. Jeg har prøvet alle tricks jeg har oppe i ærmet, vi har prøvet preydummy, vi har prøvet baljen, vi har prøvet skind, vi har prøvet bamser, vi har prøvet at adskille træning med godbidder fra træning af apportering, vi har prøvet 2 boldlegen og vi har prøvet fucking trækkeleget og intet hjælper. Vi er nået nøjagtigt lige så langt som videoen viser på 2 mdr. For 3 uger siden tænkte jeg, at nu ville jeg arbejde hårdt på, at det lykkedes for os, det endte med (selvom jeg aldrig har været sur eller vred, bare lidt skuffet) at Day lavede dæmpende signaler med slik om mund og ørene helt bagud, når jeg kastede apportgenstand, så jeg måtte helt holde op. Pt dutter vi på preydummy og det går fint, hun er igen glad og ivrig, dog uden at tage den i munden. Efter at have set på Day, hvor meget det påvirkede hende at jeg virkelig gerne ville dette, så har jeg vedtaget med mig selv, at Day bliver verdens cooleste hundehvalp til fri ved fod, dirigeringer på låg, impulskontrol, stopøvelser osv, og så må vi se på den apportering, når vi er klar til det. 

Day er den første jagthvalp jeg har haft, jeg ikke har haft en fin lyst apportering på som 12 ugers, men mon ikke vi overlever og på et tidspunkt finder en løsning på opgaven, og indtil da er hun alligevel verdens bedste Day. 

Videoer af hendes apport og hvad hun ellers kan ser herunder